Havheksen - fyraften d. 26/4
- Detaljer
- Oprettet: Fredag, 27. april 2012 13:04
- Skrevet af Kenneth Fribert
Birger indbød til fyraftens dyk på havheksen, Thomas Bach har netop fået "go" på at dykke igen, så det skulle afprøves og fejres med et dyk.
Vi mødtes 17.30 på heksen, og hyggede os med at samle lidt udstyr og sludre om diverse. Fantastisk at se Thomas i tørdragt igen, og klar med dobbeltsæt og det hele!
En lille gåtur ud i vandet, og efter lidt baksen med finner var det afsted i vandet.
Kursen blev sat direkte mod benene, som Thomas fandt sikkert, Birger lå lidt over og jeg lå til venstre for Thomas, og så gik det derudaf, der for nærmest en djævel i Thomas, og både Birger og jeg måtte padle godt til for at følge med, Thomas fik dog dæmpet farten lidt, og vi fortsatte op til navlen på hende, og videre op til brysterne, hvor vi også fandt geocaching skiltet der er lagt i det ene bryst.
En tur tilbage til lidt lavere vand senere, så jeg en næsten ildsprudende drage, eller ihvertfald en der havde tabt en drage med snor og det hele i vandet, ved stranden gik vi til overfladen, talte vi lidt om hvordan det gik, og Thomas ville gerne ud til molen og kigge.
Derude fandt vi en del mere liv, ålekvabber, Ulk og Birger serverede endda en lækker fladfisk :-)
Der havde også været fisket hornfisk, for der lå masser af hornfisk hoveder på bunden.
Så var det tilbage til stranden igen og op og tage udstyr af, og for mit vedkommende til klubmøde.
Rigtigt fint dyk, noget at se på, hygge og spænding, rigtigt godt!

