Fyraften på Lynetten 2/5-12
- Detaljer
- Oprettet: Torsdag, 03. maj 2012 00:19
- Skrevet af Kenneth Fribert
Vi var der kl. ca. 17, og der var allerede dykkere i vandet, fiskere alle vegne, og der kom flere dykkere til mens vi klædte om.
Heldigvis havde vi overfladebøje med, så vi kunne da gøre fiskerne opmærksomme på at vi var der, så de lige kunne vente med at hale liner ind, og kaste ud når vi var der, BIG MISTAKE.
I vandet kom vi, og det gik ud mod den lille skrænt fra 1,5 m, og ned til 4,5 m. Vi fulgte så skrænten rundt om molen, og ud på ydersiden af molen, for at kigge på skrænterne fra ydersiden.
Det gik fint nok, lige indtil der var bid. Bøjen var fanget af en krog, men fiskerne havde ikke lige så meget styr på det, så de kunne gennemskue at det var en bøje, og ikke en fisk, så efter at være blevet stukket i fingeren et par gange da jeg prøvede at fjerne krogen, gik jeg i overfladen og skar linen.
Nå, efter at irritationen havde lagt sig svømmede vi lidt videre, masser af yngel på ydersiden, et havmonster af en fladfisk, og en del krabber, rigtigt fint at kigge på, og med et malerisk solskin fra oven, rigtigt godt.
Efter ca. ½ time vendte vi om, og svømmede tilbage mod molen, rundt om molen, og langs med skrænten tilbage til der hvor vi skulle over den for at komme til opstigningsstedet.
Pludselig var Jan væk, men heldigvis havde han overfladebøjen på vej tilbage, så han var jo nem at finde, så tilbage efter ham, og eskortere ham tilbage.
Da vi kom op, fandt jeg også ud af hvor han var blevet af, ja, bøjen var jo denne gang blevet kroget direkte, virkeligt flot klaret, tåber, så Jan havde været nødt til at gå i overfladen og fjerne krogen.
Så bøjen var absolut flad på vej tilbage, men den holdt sig da flydende.
Vel oppe på land blev vi overfuset af en anden idiot der mente vi havde været ude midt i havneindløbet, og uanset at jeg prøvede at forklare ham at det havde vi absolut ikke været, for vi havde fulgt molen rundt (den havde været i synsvidde hele tiden, og så god var sigten altså ikke). Han ville have os anholdt, og havde vi ikke lagt mærke til at to speedbåde havde passeret os over hovedet, tjoo, men vi havde jo et A flag oppe, men det var ligegyldigt.
Derefter kom en japaner der stod derude og fiskede og overfusede en af de andre fordi de havde kappet hans line, at han så beholdt en havørred der var langt under mindstemål på et andet tidspunkt, det ignorerede han blot.
Bortset fra de ophidsede udbrud og diskussioner, så var det nu rigtigt godt dyk, masser af godt liv, og Thorbjørn fik endda taget lidt billeder.